• Midtjylland, Djursland, Norddjurs Kommune, 12 km nord far
Grenå
• Adresse: Marie Hjerte Engen 2, Gjerrild, 8500 Grenaa. Telefon
20 43 91 55. info@sostrup.org
• Hotel, kursus- og feriecenter Restaurant og cafe.
Offentlig adgang til park og kirke i ladegården
• Sankt Bernhards Stiftelse (Cistercienserordenen i Danmark)
• 19 ha
• Opført 1599-1606. Dele af ladegård fra 1300-tallet.
Restaureret 1975-17
Sostrup i det nordøstlige hjørne af Djursland er især kendt
for sin storslåede renæssanceportal fra begyndelsen af 1600-tallet. Men det
store herregårdsanlæg har andre kvaliteter. Hovedbygningen, der er opført
omkring 1600, er omgivet af vandfyldte grave på alle sider. Sostrup er et
ypperligt eksempel på Djurslands overraskende mange herregårde fra
renæssancetiden.
Slottet blev bygget færdigt i 1606 af Jakob Seefelds enke,
Sophie Bille. Siden har slottet huset forskellige adelige familier,
østeuropæiske flygtninge fra Anden Verdenskrig, kostskoleelever og
cisterciensernonner. I 2014 blev det købt af danskamerikaneren Kirsten
Bundgaard Swift, der har forvandlet dele af slotsbygningen, de omkringliggende
gårde og Maria Hjerte Kloster til en blanding af pensionat, hotel,
ferielejligheder og konferencecenter.
Som besøgende kan du overnatte i en af klostercellerne eller
i en af ferielejlighederne i de gamle avlsbygninger, som er indrettet af
nonnerne. Klostercellerne koster fra 750 kroner per overnatning og
ferielejlighederne fra 1.500 kroner.
I slottets Jagtstue ligger restauranten, som har åbent på
forskellige ugedage i løbet af året alt efter sæson. Det er også i Jagtstuen,
du kan nyde din morgenmad.
I løbet af året bliver der afholdt en række forskellige
events på Sostrup Slot, herunder mindfulnesskurser, stilhedsretræter,
forelæsninger, vinsmagninger, koncerter, temamiddage.
Slottet fra syd.
• Bygningen
Sostrup er i henhold til en inskriptionstavle på gårdsiden
opført 1599-1606. Den fornemme sandstenstavle med bygherrens og hans to
hustruers våbner er flankeret af hermer. Inskriptionen oplyser, at Jacob
Seefeld til Visborggård i 1599 begyndte opførelsen af Sostrup, og at hans enke,
Sofie Bille, havde færdiggjort byggeriet og ladet tavlen opsætte. Måske har den
sørgende enke blandet mandens død sammen med opførelsesåret, da hun lod teksten
indhugge på tavlen. Rigsråd Jacob Seefeld døde i 1599.
Det høje trefløjede anlæg står på et kvadratisk voldsted.
Bygningen er opført af røde munkesten på en kampestenssokkel, tre etager med
kurvehanksbuede vinduer og teglhængte tage, der på sidefløjene fremtræder
halwalmede. Hovedfløjen er under et sadeltag med gavle udsmykket med vandrette
profilbånd. Hovedfløjen ligger solvendt med portgennemkørsel fra sydvest.
Gårdspladsen åbner sig mod parken mod nordøst. I de to hjørner, hvor
sidefløjene løber ud fra hovedfløjen, står to ottekantede trappetårne. Det
vestre tårn med tegltag følger hovedbygningens højde, mens østtårnet er
forhøjet og prydet med spir i anden halvdel af 1800-tallet. De to udløberfløje,
der flankerer gårdspladsen, afsluttes med en usædvanlig
bindingsværkskonstruktion. Det antyder muligvis, at renæssanceanlægget var
planlagt større med en østfløj, der ville skjule det »simple« tømmerværk.
Sostrups største enkeltstående seværdighed er den
sydvestvendte indgangsportal. Den er opsat omkring 1620 af Jørgen Skeel til
Ulstrup, der i 1612 erhvervede Sostrup. Den prægtige sandstensportal er udført
af stenhuggeren Henrik Hentiksen. Portalen er en ret tæt efterligning af hans
læremester Claus Lauritzens tilsvarende portal fra 1617 på Jørgen Skeeis anden
herregård, Ulstrup mellem Randers og Viborg. Portalen er flankeret af to
krigere, der formentlig skal være de romerske helte Horatius Coeles og Titus
Manlius. Den højre kriger, Titus, har kastet skjoldet og er ved at drage sit
sværd med begge hænder. Horatius holder skjoldet beskyttende for sig, hvad der
sådan set er god grund til, eftersom han i tidens løb har mistet sit dragne
sværd eller spyd. Ud over Ulstrup kendes motivet også fra portalen på den
vestsjællandske Løvenborg. Bemærkelsesværdige er de to figurer oven på
arkitraven, der holder Jørgen Skeeis to hustruers våbenskjolde, Kirsten Lunges
og Jytte Broeks. Derimod er Skeeis egen våbentavle over portalen gået tabt
omkring 1829, da den daværende ejer Jacob Benzon med en malet inskriptionstavle
ønskede at sætte sig og hustruen Albertine Flint et varigt minde.
Sostrup Slot, hovedbygningen set forfra.
Bagsiden - midlertidig bindingsværksgavl, der blev
permanent, da en 4. længe aldrig blev opført.
Detalje fra Sostrups fornemme sandstensportal fra omkring
1620. Den romerske krigshelt Horatius beskytter med sit skjold og mistede sværd
indgangen til herregården.
• Interiør
Sostrups indre er præget af skiftende tiders anvendelse.
Efter krigen husede Sostrup således tyske flygtninge og var derefter en kort
tid udlejet til idealisten Torben Brixs kostskole. Nu er hovedbygningen
indrettet til hotelpension og kursuscenter efter en gennemgribende
istandsættelse i midten af 1970'erne ved arkitekt Jan Reiter Ved restaureringen
er bl.a. afdækket velbevarede malede bjælkelofter. De tre mest interessante rum
finder man på første sal: den gule salon med malet loft og smukke gule tapeter
fra omkring 1800, den franske salon med tapeter med romantiske parkscener og
endelig dagligstuen med imiterede gyldenlædertapeter fra 1700-tallet. De 400 år
gamle spindeltrapper i svært egetømmer minder om de tilsvarende trapper på GI.
Estrup og vidner om sammenfaldet, hvad angår bygmester og til dels bygherre.
Endelig er de hvælvede kældre bevaret under det meste af hovedbygningen.
• Omgivelser
Fra Sostrups voldsted fører en stenlagt muret bro med tre
tøndehvælv over til den store avlsgård. Den tidligere forvalterbolig med
renæssancekviste er indrettet til klosterformål, men nonnerne har nu fået mere
tidsvarende klosterbygninger uden for det egentlige avls. gårdskompleks. I den
tilstødende kampestensbygning med middelalderligt murværk findes klosterkirken,
mens den store agerumslade nu huser landbrugsmaskiner.
I parken nordøst for hovedbygningen ses en stor
iskælderbakke samt en smuk landskabelig have med flere katolske monumenter.
VIGTIGE ÅRSTAL
1388 Sostrup nævnes første gang i de skriftlige kilder.
1534 Jens Hvas til Sostrup slutter sig til Skipper Clements
oprørshær.
1536 Jens Hvas henrettes i Viborg.
1586 Rigsråd Jacob Seefeld køber Sostrup og begynder
opførelsen af den nuværende bygning.
1612 Jørgen Skeel til Ulstrup køber Sostrup.
1823 Jørgen Scheel går fallit og må afhænde slægtsgården.
1945 Staten konfiskerer godset, der har tilhørt
Benzon-familien fra 1829.
1960 Cistercienserordenen køber Sostrup gods.
• Historie
Sostrup tilhørte tidligere oprørske adelsslægter. I
1300-1400-tallet den jyske Hvideslægt, der ikke brød sig om Valdemar Atterdags
indhug i godsbedriftens afkast på Djursland. I 1500-tallet adelsfamilien Hvass,
hvis kendteste medlem Jens Hvass blev henrettet i 1536 for sin deltagelse i
Skipper Clements opstand i 1534. Sostrup blev da også inddraget af kronen, men
tilbagegivet i 1572, hvorefter Jens Hvass d.y. med sine søstre afhændede det
fædrene gods til rigsråd Jacob Seefeld i 1586.
Sønnen Hans Seefeld måtte dog i 1612 afstå den af faderen
opførte herregård til medlem af rigsrådet, rigsmarsk Jørgen Skeel ifølge
traditionen på grund af spillegæld. Herefter tilhørte Sostrup
Skeel/Scheel-slægten i over 200 år frem til 1823. Fra 1725 til kammerherre
Jørgen Scheels fallit i 1823 var Sostrup hovedsæde i grevskabet Scheel, hvortil
også hørte Skjern Hovedgård.
Ved auktionen i 1823 erhvervede Den kongelige Kasse Sostrup
for 80.000 rigsbankdaler sølv, men afhændede allerede i 1829 godset til
ritmester Jacob Benzon for 230.000 rbdl. kurant. Der var ikke tale om nogen
voldsom prisstigning i 1820'ernes kriseår, men tværtimod om deflation med
forringet seddelværdi efter statsbankerotten 1813 og de følgende godt 20 års
krise.
Benzon-familien ejede Sostrup frem til 1943, hvor ejendommen
omdannedes til aktieselskab. Godset blev konfiskeret i 1945 og frem til 1948
anvendt som flygtningelejr for tyske flygtninge.
Efter en omskiftelig tilværelse i 1950'erne blev Sostrup i
1960 erhvervet af den katolske cistercienserorden og indrettet dels til
nonnekloster, dels til refugium og nu hotel i hovedbygningen.
Slottet blev overtaget af søskendeparret Kirsten Bundgaard
Swift og Anders Bundgaard 1. juni 2014. De restaurerede slottet og åbnede det
med konferencefaciliteter, værelser og restaurant 22. august 2015.
Kampestenslængen indeholder tre lokaler til 30, 100 og 140 personer. Kloster og
kirke indeholder lokaler til 10-300 personer samt 25 klosterceller til
overnatning.
Ejere af Sostrup
(før 1327) Kronen
(1330-1388) Svend Udsen
(1388-1410) Jens Lagesen Udsen
(1410) Gertrud Svendsdatter Udsen gift (1) Kaas (2) Munk
(1410-1430) Jens Ovesen Kaas
(1430) Gertrud Svendsdatter Udsen gift (1) Kaas (2) Munk
(1430-1464) Niels Munk
(1464-1485) Tom Jensen Kaas / Anders Nielsen Munk
(1485-1504) Anders Nielsen Munk
(1504-1530) Gertrud Andersdatter Munk gift Hvas
(1530-1541) Jens Hvas
(1541-1565) Christen Jensen Hvas
(1565-1576) Jørgen Gundesen
(1576-1579) Inger Gundesdatter
(1579-1586) Jens Mikkelsen Hvas
(1586-1599) Jacob Seefeld
(1599-1608) Sophie Bille gift Seefeld
(1608-1612) Hans Jacobsen Seefeld
(1612-1631) Jørgen Christensen Skeel
(1631-1640) Jytte Eskesdatter Brock gift Skeel
(1640-1688) Christen Jørgensen Skeel
(1688-1695) Jørgen Christensen Skeel
(1695-1731) Christen Jørgensen Skeel
(1731-1786) Jørgen Christensen Scheel
(1786-1823) Jørgen Jørgensen Scheel
(1823-1829) Den Danske Stat
(1829-1840) Jacob von Benzon
(1840-1888) Ernst August Pyrmont Jacobsen von Benzon
(1888-1893) Albertine von Benzon
(1893-1901) Anne Marie Elisabeth von Benzon gift de Mylius
(1901-1927) Sigismund Ernst Mylius von Benzon
(1927-1936) Fritze Henny Margrethe von Hedemann gift Mylius
von Benzon
(1936-1943) Ib Mylius von Benzon
(1943-1945) Benzon Gods A/S
(1945-1947) Den Danske Stat
(1947-1950) Sostrup Gods A/S (godset)
(1950-1952) Interessentskab (hovedbygningen)
(1952-1995) Sostrup Gods a/s (godset)
(1952-1960) Harald Mark (hovedbygningen)
(1960-1966) Sankt Bernhards Stiftelse (hovedbygningen)
(1966-2014) Sankt Bernhards Stiftelse
(hovedbygningen+avlsgården)
(1995-2006) P. Ole Fanger (godset)
(2014-) Kirsten og Anders Bundgaard